Sådan spillede Judit Polgár blindskak som syvårig

Syv år gammel, uden bræt

I 1980'erne boede Herman Grooten, en nederlandsk træner med titlen international mester, hos familien Polgár i deres lejlighed i Budapest. Nogen foreslog blindskak, og Grooten gik ud fra, at det var ham, der skulle spille uden bræt. Det tog han fejl af. Den, der spillede uden bræt, var Judit Polgár, som var 7 år.

Grooten fortalte historien i en klumme på ChessBase i 2025. Han insisterede på også at spille blind. Stolene blev sat ryg mod ryg, og der blev brugt et ur. Han tabte sin dronning ved en grov fejl og tabte partiet. I det andet parti tog han et bræt. Judit havde stadig ikke noget, og han tabte igen.

En bog om blindskakkens historie af Eliot Hearst og John Knott henviser til en bog fra 1992 og nævner to blindskakpartier fra Budapest i 1984. Sofia og Judit, dengang 9 og 7 år, vandt dem. Deres modstandere var mestre, som også spillede blind. Pigerne klagede over, at en modstander brugte for lang tid på at tænke, og foreslog et ur. Det er ikke klart, om det er det besøg, Grooten beskriver.

Polgárs egen forklaring er enkel. I 2025 lagde hun en passage op, som hun tilskriver sin bog How to Become a Champion. Heri siger hun, at det var vigtigt at kende de 64 felter. Hun opremser, hvad hvert felt hedder, hvor det ligger, og om det er lyst eller mørkt. Med den viden, skrev hun, »kunne jeg spille blindskak som barn omkring 7-årsalderen.«

Stativet med små stillinger

Hendes far, László Polgár, hjemmeundervisede sine tre døtre og gjorde skak til deres speciale. Grooten så et stativ med skakdiagrammer i pigernes soveværelse, og László skiftede diagrammerne ud hver uge. Hver stilling havde forholdsvis få brikker. László ledte især efter opgaver, der indøvede mønstre for mat. Grooten skriver, at diagrammerne var udformet til at træne hukommelsen.

Hearst og Knott beskriver en genkaldelsesøvelse fra søstrenes tidlige træning. Pigerne studerede en stilling i 20 til 30 sekunder. Derefter blev stillingen fjernet, og de skulle gengive den. Blindskak og lynskak var en vigtig del af træningen. Allerede da de var 5 eller 6 år gamle, kunne alle tre søstre ifølge forfatterne spille hele partier blind med hurtige tidskontroller.

Polgár har knyttet opgavetræning til det, hun ser ved brættet. I sin bog How I Beat Fischer's Record skrev hun, at det at løse tusindvis af opgaver gør matkombinationer meget lettere at få øje på. »Mønstergenkendelse er afgørende for en skakspiller,« sagde hun til magasinet 032c i 2021.

Hendes resultater kom tidligt. På ratinglisten fra januar 1989 var hun 12 år og nummer 55 i verden. I december 1991 opnåede hun stormestertitlen som 15-årig og 4 måneder gammel. Dermed slog hun en rekord, som Bobby Fischer havde haft i 33 år. Hun kom ind blandt de ti bedste i januar 1996. Hendes rating toppede med 2735 på listen fra juli 2005, hvor hun lå som nummer otte. Ingen anden kvinde har været placeret blandt de ti bedste.

Blindskak mod stormestre

I 1993, som 16-årig, spillede hun turneringen Melody Amber i Monaco, der omfattede en blindskakturnering med 12 stormestre. Hun fik 6,5 point i 11 runder og blev nummer fire, efter Viswanathan Anand, Anatolij Karpov og Ljubomir Ljubojević. Vasyl Ivantjuk, Nigel Short, Viktor Kortjnoj og hendes søster Susan endte under hende.

Hun var tilbage ved Amber i 1994. I blindskakdelen slog hun Ljubojević med de sorte brikker i et parti på 106 træk. Hendes 83. træk efterlod hende med en konge, en løber og en springer mod en enlig konge. Partiet hos Chessgames.com slutter efter hvids 106. træk. I slutstillingen står den hvide konge i et hjørne, og hun kan give mat i sit næste træk.

Senere blindskakstævner førte hende til Bilbao. I december 2006 spillede hun dér en match over seks partier i blind hurtigskak mod Veselin Topalov. Hun tabte med 3,5 mod 2,5. Ved Blindfold World Cup i oktober 2007 blev hun nummer fire af seks spillere. En af hendes sejre var over turneringsvinderen, Bu Xiangzhi. Det var hans eneste nederlag.

Hvad forskningen siger om mønstre

Polgárs forklaring handler om at kende brættet. Forskning i blindskak peger også på viden. Alfred Binet udspurgte kendte spillere i 1893. Han fandt, at dygtige spillere ikke indkodede, hvordan brikkerne og brættet så ud, for eksempel deres farve eller stil. De bevarede en mere abstrakt repræsentation. Omkring et århundrede senere testede Pertti Saariluoma spillere med dikterede partier. Han konkluderede, at viden i langtidshukommelsen mere end evnen til at danne indre billeder forklarer forskelle i færdighed.

Genkaldelsesforsøg peger i samme retning. Adriaan de Groots mestre kunne genopbygge en partistilling næsten fejlfrit, efter at de havde set på den i nogle få sekunder. Svagere spillere kunne ikke. William Chase og Herbert Simon gentog testen i en artikel udgivet i 1973. De brugte én mester, én klasse A-spiller og én begynder. På midtspilsstillinger med 24 til 26 brikker placerede mesteren omkring 16 rigtigt i første forsøg. Klasse A-spilleren placerede omkring 8 og begynderen omkring 4. Da brikkerne blev placeret tilfældigt, gjorde spillestyrke ingen forskel i deres undersøgelse. Senere forsøg fandt en lille fordel for stærkere spillere.

Chase og Simon forklarede forskellen med chunks, velkendte grupper af brikker, der gemmes som enkeltstående enheder. De tog udgangspunkt i den idé, at en mester rummer omkring fem chunks på fire eller fem brikker. I deres data huskede mesteren større chunks end de svagere spillere, og flere af dem.

Disse genkaldelsestests blev gennemført, før Polgár blev født, og ingen af de undersøgelser, der er nævnt her, rapporterer at have testet hende. Det, der følger, er en læsning af hendes træning og ikke et forskningsfund. Lászlós stativ kan ses som en ugentlig forsyning af chunks. Et barn, der indøver små matmønstre, til hvert enkelt er velkendt, og som kender hvert felt ved navn, har måske mindre at forestille sig og mere at genkende. Polgárs bemærkninger om opgaver og mønstergenkendelse passer til den læsning.

Prøv det med 6 brikker og 5 sekunder

Indstil en runde i Memory Chess til 6 brikker og 5 sekunders tid til at huske. Seks brikker giver en lille stilling, ligesom diagrammerne på Lászlós stativ. Fem sekunder er den visningstid, Chase og Simon brugte, og den er langt kortere end de 20 til 30 sekunder, søstrene havde. Mens brættet vises, skal du bruge den viden, Polgár opremser. Sig navnet på hvert besat felt, og notér, om det er lyst eller mørkt. Når brættet er tømt, siger du listen op én gang fra hukommelsen og placerer derefter brikkerne. Efter tre rene runder i træk tilføjer du to brikker og beholder de 5 sekunder.